Klubturnering 2026-2027

Den nye sæsons klubturnering er lagt. 3. runde er klar. Den spilles på mandag den 12/10 selvom det er skolernes efterårsferie.
Tårnet Sæsonstart EMT XXV 2026

Tårnet Sæsonstart EMT XXV (25) 2026 er slut.
Taarnets 41. Pokalturnering, 2026-27

To af de tre 1/16-finaler er spillet.
Holdturneringen 2026-27

Holdturneringen er startet. Andetholdet har spillet deres første kamp.
Untitled Document

Svendborg Festugeturnering 1980

Af Erik H. Hansen (skrevet maj 2021)

Svendborg Festugeturnering

Tårnet Svendborg indbyder hermed til koordineret turnering i forbindelse med Svendborg Festuge.

Klasser: Mester, 1., 2. og 3.

Spillested: Svendborg Handelsskole, Skovsbovej 43.

Spilletider: Mandag den 28/7 – søndag 3/8 1980. Alle dage kl. 13.00 – 17.00, mester dog 13.00 – 18.00.

Hængepartier: Genoptages for alle klasser næste formiddag kl. 10.00.

Indskud: 60 kr. i alle klasser (juniorer og pensionister 30 kr.)

Præmier: Alt indskud + eventuelle sponsorpræmier.


Sådan stod der i indbydelsen til en koordineret turnering i den sidste uge af skolernes sommerferie 1980. Jeg har det fra et af Tårnets gamle klubblade, venligst udlånt af Jørgen Sylvest, som Benny Brinch lancerede sidst i 1970erne. Dette eksemplar har jeg aldrig selv set før, men ved hjælp heraf samt små notitser fra Ugeavisen og Fyns Amts Avis er det muligt at fremkalde endnu en lille del af Tårnets historie. Blandt andet nævnes, at det var første gang Tårnet arrangerede en koordineret turnering. Dog er der ikke, som det ses, oplyst nogen ratingtal i turneringsskemaerne.

Førnævnte Benny Brinch der var klubbens kasserer i små 40 år, men nu tørner ud for Middelfart, var ifølge Fyns Amts Avis den ene deltager i turneringens længste parti. Der spilledes med hængepartier. Det foregik i 1. Klasse i næstsidste runde, hvor Benny vandt over Peter B. Knudsen fra Århus KFUM i 102 træk på 10 timer!

Lynskak?

Benny var selv adjunkt på Handelsskolen, og var således nok en af de lærere, der ifølge avisen, måtte råbe ekstra højt, da man om mandagen den 4. august skulle byde 900 elever velkommen til det nye skoleår. Skolens mikrofon samt andre elektriske installationer var nemlig ude af drift som følge af et lynnedslag søndag eftermiddag, mens skakturneringen stadig var i gang. Det blev da heldigvis ved materielle skader.

Dobbelt navnesammenfald

Denne artikels forfatter er med sikkerhed ikke den samme som startnummer 18 i 3. Klasse, for jeg kom først ind i den organiserede skakverden knap fire år senere, da jeg meldte mig ind i Tårnet i starten af 1984.
Klubben havde her også to gange Morten Pedersen, startnummer 7 i 1. Klasse og 20 i 3. Klasse. Før sommerferien her i 1980 havde Morten Pedersen vundet sit første af 4 klubmesterskaber på stribe, så et kvalificeret gæt er, at det må være den Morten, der i denne turnering spillede i 1. Klasse.